Mange danskere går med en uforløst drøm om at skifte karriere midt i livet. Men for mange strander drømmen, for hvordan gør man? Hvordan forlader man en velbetalt stilling, og lader sig drive ud på det usikre vand? Morten Kirckhoff gjorde det og taler her åbent ud om sine erfaringer med at jage det gode arbejdsliv. Med sine 47 år var Morten på toppen af sin karriere som kreativ direktør og partner i reklamebureauet Advance, da han for to år siden valgte at skifte spor for at få et sjovere arbejdsliv. Han blev eventyrer på fuld tid.
Ryggen værkede og en diskusprolaps tvang Morten til at være sengeliggende i tre måneder ovenpå en alvorlig operation. Det var her kimen til et nyt arbejdsliv tog form. “Da jeg lå der med ryggen og kiggede op i loftet, var det som om at lortet sank til bunds. Det bundfældede sig. Og tankerne begyndte at kredse om hvad, der egentlig gav mig kriller i maven. Jeg har nok hele tiden vidst det, men det har ikke stået klart nok før”, fortæller Morten om sin indledende proces, der førte til at han tog skridtet fuldt ud og skiftede (arbejds)liv.
Drevet af at bryde det umulige
Udefra set var Morten Kirckhoffs karriere lagt på skinner: han sad i et prestigefyldt direktørjob og var partner i firmaet. Men Morten oplevede at være nået til et sted, hvor det ikke længere var sjovt, snarere oplevede han at han var ved at blive kvalt. Eksempelvis når han kiggede i sin kalender. “Fuck – fem møder i træk?!” siger Morten med skinger stemme og gør store øjne, mens han beskriver sin tidligere oplevelse af, at komme ind på kontoret i og kigge i kalenderen: “kalenderkvælning” kalder han det. Et møde afløste et andet og mønstret gentog sig uge efter uge. Morten følte sig kvalt.
Morten er en mand, der er drevet af at bryde det umulige – “desto mere umuligt noget virker, desto bedre. Jo større udfordring og kompleksitet, desto mere er jeg drevet af det,”, forklarer Morten ivrigt og tilføjer at han godt kan lide at vise folk, det de ikke tror på. “Så skal jeg kraftedeme vise dem, at det godt kan lade sig gøre”, forklarer Morten ivrigt med et glimt i øjet.
Det er denne drivkraft, der tidligere har drevet ham til at være Adventure racer og i årevis gå på opdagelse på forladte steder verden over. Ifølge Morten er det selvsamme drivkraft, der gjorde ham til en dygtig kreativ direktør. Fordi han hele tiden søgte at løse umuligheder med kreative løsninger. Men over tid føltes det ikke længere umuligt. Det fik stoppe op i og tænke: hvad der var det bedste, der kan ske ved at ændre kurs? Svaret fra ham lød prompte “at det er fucking sjovt!” griner Morten. “Mange andre tænker typisk på, hvad er det værste, der kan ske. Men hvorfor skal vi altid tænke den vej rundt?” spørger Morten retorisk. Jagten på det umulige, fik Morten til kvitte sit partnerskab og stilling som kreativ direktør og hoppe ud i livet som selvstændig eventyrer på fuld tid.
Ingen spurgte om hvorfor, men alle spurgte hvordan
Omverdens reaktion på Mortens beslutning, blev en af de mest overraskende i hans liv. Folk undrede sig ikke over hans beslutning om at forlade reklamebureauet. I stedet spurgte de til hvordan? “Jeg var så overrasket over, at ingen, jeg mener vitterlig ingen af over de 200 mails jeg fik fra folk, gik på hvorfor jeg valgte at stoppe. Alle spurgte i stedet ind til: hvordan gør du det? Det var som om jeg pludselig var kommet ind i et hemmeligt rum”, fortæller Morten med en undrende mine og afslutter selv med spørgsmålet, “Hvor var alle de folk før?”
“Her gik jeg med min egen indre rejse og proces med at finde ud af, hvad jeg skulle med mit arbejdsliv og så viser det sig, at der er et hav af mennesker omkring mig, der går med lignende refleksioner. Men hver for sig!”Han vender blikket direkte mod mig og spørger til, hvorfor vi går med det selv og efterspørger nogle psykologiske forklaringer herpå. Er det fordi vi kun tør udstille vores succes, men ikke vores tvivl og usikkerhed? Noget tyder i hvert fald på, at mange går med samme tanke som Morten, men at få lever den ud i livet. Så, hvad skal der til for, at man gør tanke til handling?
At turde – brug krisen og dens energi til noget
“Bare jeg turde det samme som dig”, er en kommentar Morten ofte har fået i forbindelse med sit valg om nyt arbejdsliv. Men hvad er det man skal turde? Vi dvæler sammen en rum tid ved ordet turde. Skal man turde gå andre veje end det gængse? “Man skal bruge krisen og dens vilde energi til noget, turde t age nogle beslutninger. Ellers tror jeg man går helt død. Man skal turde face ham du aldrig ville være, men lade være med at falde i ynk. Brug i stedet den kraft og den energi til noget!”, lyder opfordringen fra Morten. “Og turde at satse”. Men straks afbryder han sig selv – “faktisk er det ikke modigt! Det man snarere skal turde er, at lade lortet synke til bunds”, lyder det fra Morten. “Og acceptere at tingene tager lidt tid…”
Krisen der satte Mortens proces i gang var den brækkede ryg, der tvang ham i sengen i tre måneder. Her gik en bundfældning i gang, hvor tanker, forventninger og alverdens støj ligeså stille sank til bunds – hvad Morten kalder for “lortet” i denne sammenhæng, hvormed tankerne sendes i retningen af en rensningsanlæg, hvor alt slagger sies fra vandet og vandet igen fremstår klart. Alt det grums og slagger af input og støj, der forstyrrer dig i hverdagen og gør, at du ikke nødvendigvis ved, hvad der er vigtigt for dig. Morten forklarer det med at “en af de vigtigste ting jeg har lært gennem livet, er hele tiden at huske, at lytte til mig selv. Det er banalt, men svært. Det er det jeg mener med at lade lortet synke til bunds. Lade det bundfælde sig og vandet blive klart”.
Fra kalenderkvælning til tom kalender
Ét var beslutningen om, at vælge et nyt arbejdsliv. Noget andet var realiteterne. I starten var det ikke så let at have taget springet. Der var ikke længere mails og opkald, der tikkede ind og fyldte Mortens dag. “Før var der hele tiden nogen der ville mig noget. Følelsen af at være vigtig forsvandt” forklarer Morten. Selvom han beskriver at han havde selvtilliden, erfaringerne og drivet til at tage springet, opstod der indre spørgsmål over valget. Nu var der tid til at have det sjovt, men hvad skulle det så dreje sig om? Og hvordan?
“I de første 3-4 måneder skulle jeg lige finde min måde på det, da alt var nyt,” fortæller Morten. Pludselig vidste han ikke, hvor han skulle cykle hen, for at arbejde. Han havde ikke længere havde et kontor. Han mærkede hurtigt at der skulle en fast base, nogle vaner og rutiner på banen igen. “Det sjove var nu, at der er frit valg på alle hylder. Jeg kunne i princippet selv bestemme hvad jeg ville lave, samtidig med at jeg måtte erkende, at jeg havde brug for nogle faste vaner. Jeg var klar over, at jeg skulle bruge min selvdisciplin fra tidligere og derfor fik jeg oprettet dette sted.” (red. kontoret). Vanen blev at møde ind på kontoret kl. 9 på de dage, hvor han var i Danmark og pludselig tog projekter og det nye arbejdsliv hurtigt form. Som i et intermezzo kom drivkraften og jagten på det umulige frem igen. Men denne gang havde Morten sat sig for, at være bevidst om sine valg – både fravalg og tilvalg. “Jeg vidste, at jeg skulle lave projekter med nogle sjove mennesker”, fortæller Morten og forklarer, at han har valgt kun at sige ja til de ting, der føles rigtige for ham. “Jeg lytter til mig selv, men jeg deler også mine tanker med andre. Der kan være forskel på, hvad det handler om. Nogle ting tager jeg stilling til hurtigt, fordi det er sjovt og spontant og noget eller nogen jeg har tillid til, som eksempelvis dette interview,” forklarer han.
Så hvordan undgår du at ende i samme situation, som du kom fra i reklamebureauet? “Jeg er holdt op med at sælge mine timer!”, slår Morten fast og forklarer, at når ma n sælger timer, lulles man ind i et projekt og arbejder for andre. “Nu arbejder jeg for mig selv”, slår Morten fast og pointerer at den store forskel er, at han nu kan tage sine egne ideerne, forfølge dem, raffinere dem og få andre til at synes om dem. Og føre dem ud i verden. “Nu har jeg glæden ved det fysiske,” slår han fast, mens hænderne illustrerer at han holder fast i noget. “Fornemmelsen af, at det her har jeg født”, siger han henvisende til sine bøger.
Helt konkret har Morten og hans rejsefælle Jan Elhøj nu født fem bøger i serien “Forladte steder”, som toner sig op ude i baglokalet. Herfra sender de selv bøgerne ud i hele verden. Stolt slår Morten sine arme ud, da han viser baglokalet frem: “her fra min verden går” siger han smilende og forklarer “dét her, det er sjovt”. Han tager et af sine nyeste projekter frem: Wanderum – “en rom til den eventyrlystne” lyder slogannet på flasken, der indeholder deres egen fabrikerede rom lanceret i 8000 stk. Reklamemanden Morten træder tydelig frem i projektet, hvor alt er tænkt alt ned til mindste detalje. Med rommen følger en identitet med som rejselysten eventyrer og dertil en metalkop, som kan bruges på eventyret til at konsumere rommen, mens en særlig indpakning er skræddersyet til at holde flasken intakt under rejserne gang på gang. Med sit nye arbejdsliv har Morten bragt hele sig selv i spil og spiller på alle tangenter, mens engagementet sprutter ud af ham. “Lige nu oplever jeg, at jeg har en masse overskudse nergi, som jeg kan bruge til at få mine egne idéer ud. Og det giver blot endnu mere energi.”
Og projekter er der nok af. På nuværende tidspunkt arbejder han eksempelvis på en spejderkogebog med sin gode ven Nikolaj Kirk, en rejseprogramserier til DR2 og senest en tur til Albanien med sin gode ven og partner in crime Jan Elhøj. Imens Morten remser sine mange projekter op, bliver det tydeligt at han kender sig selv godt og sine prioriterer, men hvad er så blevet meningen med hans (arbejds)liv nu?
Jeg rebooter og kommer i synk
“Meningen med mit liv nu? Det er sgu nogle vilde spørgsmål du stiller”, kommenterer Morten, mens han reflekterer videre over spørgsmålet og bliver bemærkelsesværdig stille. “Det er at komme i synk mellem der, hvor jeg er skide god og dét jeg kan lide at lav e. Jeg er ved at komme mere i synk med mig selv. Jeg lever mere efter mine værdier og prøver noget af. Jeg rebooter,” forklarer Morten. “Økonomien og sikkerheden er væk. Og jeg tjener pt. langt mindre end tidligere. Men nok til at jeg kan rejse, skrive, fotografere, udvikle og alt det andet som gir’ kriller i maven. Og som sikre at jeg ikke dør en åndelig død bag 1000 mails i outlook, strategimøder der ikke leder til noget og kalenderkvælningen.”
For manden der jager at bryde det umulige, begynder hans liv egentlig at synes ganske let. Hans projekter kører godt, bøgerne sælger i hobetal og de ting Morten har sat sig for, virker til at lykkes – et spørgsmål brænder sig på: Hvori er det umulige som Morten er drevet efter så nu?
Morten bliver eftertænksom. Udefra ser hans situation ikke særlig umulig ud. Han har en god karriere bag sig, han har en skøn familie med tre børn og en kone, der er CEO i Liquidminds, hvor Morten selv sidder i bestyrelsen. At vurdere ud fra Mortens eventyrlystne øjne, hans gode humør og listen af projekter foran sig, er det lykkes ham at have et sjovt arbejdsliv, for nu, men er det umulige forsvundet?
Efter en tids tænkepause vender Morten tilbage med et svar: “Det er, at lade være med at gabe over for meget, ikke at blive en junkie af nye idéer, og ikke at få dem bragt til dørs”. Om de kommende år bliver succesfulde eller ej, er kun Morten selv der kan vurdere ud fra sin egen glæde, lyst og sine værdier, men også ud fra hvad han satte sig for fra start. “Succes er for mig at sætte sig noget for og at det lykkes”, siger Morten storsmilende og ser ud til at have valgt et liv, fyldt med eventyr.
Gode råd til at skifte karriere midt i dit arbejdsliv:
- Lade lortet synke til bunds
- Brug krisen og dens energi til noget
- Lyt til dig selv – og brug andre
- Tænk på, hvad det bedste er, der kan ske ved at skifte
- Få skabt dig nogle (nye) plejer hurtigt efter skiftet. Få skabt dig en rutine